NYHED OG FORKLARING

Nye energital: mindre forbrug er ikke altid en lavere elregning

Nye tal viser lavere energiforbrug i danske hjem. Forstå varmepumpens varme og strøm, og se hvorfor færre kWh godt kan give en større regning.

Af Elglimt redaktionen · 8. oktober 2026

Elglimt nyhed om energiforbrug og elregning med hus og målergrafik

Danske hjem brugte 2,1 procent mindre energi i 2025 end året før. Det fremgår af Energistyrelsens energistatistik, som styrelsen præsenterede 7. oktober 2026. Samtidig voksede bidraget fra den omgivelsesvarme, varmepumper udnytter, med 8,1 procent. Det er nye tal om sidste år, ikke en måling af elpriserne i dag.

Nyheden giver en god anledning til at se på boligens energiforbrug før vinteren. Men landets udvikling kan ikke bruges som facit for din egen regning. Her forklarer vi forskellen og viser, hvilke oplysninger der gør dit varmebudget mere brugbart.

Varmepumpens varme og dens strøm er forskellige tal

En varmepumpe bruger elektricitet til at flytte varme fra luft eller jord ind i boligen. Den varme, den henter udenfor, kaldes omgivelsesvarme. Når statistikken viser et større bidrag fra omgivelsesvarme, betyder det derfor ikke, at varmepumpernes køb af strøm er steget med samme procent.

For den enkelte bolig er tre oplysninger nyttige: Hvor meget varme huset behøver, hvor meget strøm anlægget bruger, og hvad strømmen samlet koster. Et produkts effekt i kW fortæller heller ikke, hvor mange kWh det bruger på et år. To boliger med samme varmepumpemodel kan have forskellige varmebehov og udgifter.

Færre kWh kan godt give en større regning

Regneeksempel: Et anlæg bruger 6.000 kWh på et år. Med en antaget gennemsnitlig variabel elpris på 2,00 kr. pr. kWh bliver strømudgiften 12.000 kr. Året efter falder forbruget til 5.700 kWh, men gennemsnitsprisen bliver 2,20 kr. Strømudgiften bliver så 12.540 kr.

Forbruget er faldet med 5 procent, mens udgiften er steget med 540 kr. Eksemplet viser, hvorfor en ændring i kroner ikke alene fortæller, om anlægget bruger mere eller mindre energi.

Priserne er valgte regnetal, ikke dagens priser eller et pristilbud. De inkluderer moms, elafgift, variable netbetalinger og leverandørens variable priselementer. Faste abonnementer, service og finansiering er udeladt. Eksemplet kan bruges i både DK1, Vestdanmark, og DK2, Østdanmark, men de virkelige priser og netvilkår skal findes for boligens område og den periode, du undersøger.

Lav en enkel målerutine i oktober

Notér målerstand og dato ved starten af varmesæsonen, og aflæs igen efter en fast periode. Har varmepumpen en særskilt elmåler, er den et bedre grundlag for anlæggets strømforbrug end hele husets elmåler. Husets samlede forbrug kan også ændre sig, fordi du oplader en bil eller bruger andre apparater.

Skriv samtidig ned, om huset har været tomt, om rumtemperaturen er ændret, og om elpatronen har kørt. Sammenlign helst perioder med nogenlunde samme vejr og brug af boligen. Et koldt efterår kan gøre en direkte sammenligning med en mild måned misvisende. Du behøver ikke et detaljeret regneark for at få et bedre udgangspunkt.

Energistyrelsens SparEnergi anbefaler at følge anlæggets manual, holde øje med elforbruget og reagere, hvis varmepumpen ikke varmer som normalt. Få installatøren til at gennemgå styringen, hvis du er usikker. Der er ikke én indstilling, som passer til alle huse.

Overvejer du at skifte varmekilde?

Begynd med din nuværende årsregning og et realistisk varmebehov. Bed om et skriftligt tilbud med model, effektivitet, installation, støjforhold og de forudsætninger, der ligger bag økonomien. Service, finansiering og eventuelle ændringer af radiatorer eller rør skal også have en plads i beslutningen.

I Elglimts gratis varmepumpeberegner kan du bruge egne oplysninger til et vejledende overslag over størrelse og driftsøkonomi. Beregneren erstatter ikke en konkret varmetabsberegning eller dimensionering. Den simple tilbagebetaling medtager heller ikke alle fremtidige udgifter. Elglimt står bag både artiklen og beregneren.

Kilder og datoer

Kilder og beregner kontrolleret 8. oktober 2026. Artiklen kombinerer en aktuel statistiknyhed med vores praktiske forklaring og et hypotetisk regneeksempel.

Tilbage til nyheder